FC København vil råbe startopstillingen ud over de københavnske tage

FC København vil råbe startopstillingen ud over de københavnske tage

Når FC København søndag skal møde Randers FC byder opgøret på en verdenspremiere. Hjemmeholdets startopstilling vil nemlig blive råbt ud over de københavnske tage før kick off.

Stadionspeaker Thomas Høg Henriksen bliver placeret på taget af Telia Parken, hvor startopstillingen vil blive opråbt. Det hele bliver livestreamet på FC Københavns Facebook-side.

Kampen er den sidste for det to klubber i grundspillet. FC København er på andenpladsen ni point efter de førende FC Midtjylland. Randers FC kan kun teoretisk komme med i slutspillet. Det kræver en stor sejr og et stort nederlag til Aab, der spiller hjemme mod AGF. Alle søndagens superligakampe spilles kl. 17:00.

Share