De fire europamestre skal alle køre DBCs 3-dagesløb

De fire europamestre skal alle køre DBCs 3-dagesløb

Den 6. oktober blev et ungt dansk 4000 meter hold overraskende europamestre i holdforfølgelse. Carl-Frederik Bevort, Tobias Aagaard Hansen, Matias Malmberg og Rasmus Lund slog imponerende Schweiz i finalen i Grenchen.

Alle fire europamestre er nu meldt klar til DBCs 3-dagesløb, der afvikles i Ballerup Super Arena den 11. til 13. marts.

De fire skal i øvrigt i slutningen af oktober køre VM i Roubaix, så kommer til Ballerup i storform.

Indtil videre ligger det fast at Malmberg skal køre sammen med Julius Johansen. Tidligere er det offentliggjort, at Par nr. 7 i eventet bliver de olympiske mestre i parløb, Lasse Norman/Michael Mørkøv. Også de forsvarende vindere af 3-dagesløbet, hollænderne York Havik og Jan Van Schip har meldt sig klar til løbet. 

Der skal ved DBCs 3-dagesløb køres både for herre- og kvindeelite plus et talentløb samt et såkaldt Miniløb for drenge og piger mellem 12 og 14 år.

Billetter kan købes via dette link.