Den belgiske superveteran Iljo Keisse er på startlisten, når der den 11. til 13. november skal afvikles anden udgave af DBCs 3-dagesløb i Ballerup Super Arena.
Iljo Keisse er blevet 38 år, men er stadig en verdensklasse cykelrytter både på landevejen og som banerytter. Deceuninck Quick Step-rytteren er på landevejen en værdsat hjælper for blandt andre Mark Cavendish, men har selv tidligere vundet en etape i Giro d’Italia. Som banerytter er han noteret for mere end 25 6-dagesejre heriblandt i Ballerup i 2012 med Marc Hester. Han er flere gange blevet europamester i parløb, har vundet VM-sølv i pointløb.
Tidligere er det offentliggjort, at Par nr. 7 i eventet bliver de olympiske mestre i parløb, Lasse Norman/Michael Mørkøv. Også de forsvarende vindere af 3-dagesløbet, hollænderne York Havik og Jan Van Schip samt det danske superpar Matias Malmberg/Frederik Rodenberg, har meldt sig klar til løbet.
Der skal ved DBCs 3-dagesløb køres både for herre- og kvindeelite plus et talentløb samt et såkaldt Miniløb for drenge og piger mellem 12 og 14 år.
Billetter kan købes via dette link.