Seneste:

Hobro lejer spiller i Brøndby

Hobro fra 1. division har lejet Anton Skipper fra superligaklubben Brøndby IF i foreløbig et halvt år.

Den 20-årige midterforsvarer har svært at komme på holdet i Brøndby, og Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen, håber at klubben kan hjælpe Skipper i gang igen.

“Anton er en ung fyr med stort potentiale og vi håber og tror på, at vi kan være med til at udløse dette potentiale. Hobro IK har før vist sig at være et godt sted at udvikle sig som ung spiller og vi er sikre på at dette også bliver tilfældet for Anton. Vi har manglet en midtstopper siden afgangen af Tobias Salquists og erstatningen har vi fundet i Anton”, udtaler sportschefen.