man. aug 10th, 2020

BettingSport.dk

Betting og Sport – Sportsnyheder

Dansker får hovedrolle i Strada Bianche

Når der lørdag igen køres WorldTour cykelløb, bliver det med ihvertfald en dansker i en hovedrolle. Danske Søren Kragh Andersen er nemlig tildelt en hovedrolle hos Team Sunweb i lørdagens Strada Bianche i Toscana. Danskeren og, forrige års vinder, Tiesj Benoot, er udråbt til kaptajner på det hollandske team.

Det italienske løb køres normalt i marts, så  det bliver en anderledes udgave, der skal køres lørdag, hvor der forventes høje varmegrader og meget støv fra grusvejene, der køres på.

Løbet skal køres i udgave nr. 14. To danskere har tidligere kørt i top-10. Jakob Fuglsang blev nr. to sidste år, mens Christopher Juul Jensen blev nr. syv i 2017.