512 negative coronatest i Giro d’Italia

512 negative coronatest i Giro d’Italia

Den 15. og 16. oktober er alle ryttere og staff i Giro d’Italia testet for coronavirus. Dette efter en aftale mellem den internationale cykelunion (UCI), holdene og arrangørerne (RCS Sport).

Lørdag morgen er udsendt en pressemeddelelse, hvor det bekræftes at alle de 512 udførte test er negative. Altså ingen ryttere og ingen staff i Giro d’Italia har konstateret coronavirus.

Den 19. oktober vil der blive testet igen.

Lørdag køres 14. etape, en enkeltstart fra Conegliano til Valdobbiadene over 34.1 km.

Share