27 teams med i Milano-Sanremo

27 teams med i Milano-Sanremo

Hele 27 teams med hver seks ryttere er med i Milano-Sanremo nr. 111, der skal køres lørdag den 8. august. Det meddeler arrangørerne onsdag i en pressemeddelelse. Senest er det italienske Androni Giocattoli – Sidermec og Bardiani CSF Faizanè tildelt en plads i løbet, hvor alle WorldTour teams samt franske Total Direct Energie og Team Arkea – Samsic, belgiske Circus – Wanty Gobert og Alpecin-Fenix, russiske Gazprom – Rusvelo og italienske Vine Zabu KTM er med.

Arrangørerne RCS Sport har fået godkendt hos den internationale cykelunion (UCI) at reducere hvert team til seks ryttere for at få plads til de ekstra italienske hold.