Hollandsk sejr i det 38. 6-dagesløb i Rotterdam

Hollandsk sejr i det 38. 6-dagesløb i Rotterdam

Hollandske Yoeri Havik og Wim Stroetinga sikrede sig via en imponerende finalejagt tirsdag aften sejren i den 38. udgave af 6-dagesløbet i Rotterdam.

Hollænderne vandt løbet foran henholdsvis hollandske Jan Van Schip og belgiske Moreno De Pauw og belgierne Robbe Ghys og Kenny De Ketele. Det hollandske vinderpar satte tingene på plads i den afsluttende jagt og endte en omgang foran van Schip/De Pauw, mens De Ketele/Ghys sluttede yderligere en omgang tilbage.

Danske Marc Hester/Oliver Wulff Frederiksen endte på syvendepladsen, seks omgange efter og med 174 point. På sidstedagen blev Hester/Wulff Frederiksen nr. tre i omgang på tid.

I talentløbet endte danske Arne Birkemose og britiske Charley Calvert som nr. syv, to omgang efter vinderne der blev hollandske Alexander Konijn og belgiske Michael Steyaert.

Torsdag indledes 6-dagesløbet i Bremen.

Share