Finalen i årets Copa America bliver mellem Sydamerikas to største fodboldnationer. Det står klart efter at Argentina tirsdag slog Colombia i semifinalen efter en spændende straffesparkskonkurrence. Argentinas målmand Emiliano Martínez reddede hele tre colombianske straffespark.
Det blev 1-1 i ordinær spilletid. Lautaro Martinez bragte Argentina foran efter blot syv minutters spil. Luis Diaz udlignede i det 61. minut.
Brasilien slog i sin semifinale Peru.
Finalen skal spilles natten til søndag dansk tid.