Fredag åbnede ishockey VM i Riga, Letland. Og dette med en kæmpe overraskelse. Værterne slog nemlig Canada med 2-0.
Miks Indrasis bragte Letland foran i slutningen af første periode i powerplay, mens Oskars Batna gjorde det til 2-0 i anden periode. Det er første gang nogensinde at Letland slog Canada ved VM.
Desuden slog Rusland Tjekkiet med 4-3 og Tyskland slog Italien med hele 9-4. Rusland og Tjekkiet er i gruppe med Danmark og Sverige, der mødes lørdag.